lørdag den 30. januar 2010

Hej!
Torsdag er dagen, hvor vi har rimelig meget fri.. Det kan man godt nyde lidt, da man så har tid til at sidde på terrassen og få noget sol på den blegfede krop, imens man læser i en god bog.. Nogle tog ned på basketbanen og fyrede den af, mens jeg og nogle få andre blev tilbage.. - Vi valgte at gå en tur i stedet :) Desuden havde vi om formiddagen, den sidste time med Torben.
Igår var vi på fredagstur.. Vi startede med at se Duernes dal, hvor der er kilder og en sti, som Jesus har gået på fra Nazareth til Kapernaum.. Efter at have set den vildt flotte dal kørte vi til Saligprisningernes bjerg, hvor vi skulle se kirken på toppen og gå ned.. Det var lidt af en bjergklatring, men vi kom alle ned i god behold.. Vi endte ved Genesareth søens bred, hvor der var en meget stor kilde.. Vi hørte lidt bibelhistorie mens vi så på firben der solede sig på en varm sten.. Vejret var rigtig dejligt, - omkring 25 grader, hvilket er lige til at holde ud :D
Vi tog sko og strømper af, og sprang fra sten til sten hen til kilden, hvor Magnus valgte at bade.. Vandet var egentlig varmt nok, så man kunne godt blive lidt fristet, men vi havde en lang dag foran os endnu, hvilket nok ikke ville være så rart i drivvådt tøj.. Efter at have soppet lidt kørte vi til Kapernaum, hvor vi så den gamle synagoge og ruinerne af byen, der engang var..
Vores maver var virkelig begyndt at knurre, så vi glædede os til at skulle spise vores hjemmesmurte (møre og smadrede) madpakker i Korizim, - en ruinby..
Efter at have siddet i solen og spist tog vi til En Gev, en kibbutz ved Genesareth søens bred.. Det er et feriested, -og det er virkelig også dejligt.. Jeg fik en yderst velfortjent og god is, - det var så varmt! Vi skiftede til badetøj, og hoppede på bussen igen..
Efter at have kørt syd om søen gjorde vi stop ved en strand.. Så var det med at smide det yderste lag tøj og hoppe i det ISKOLDE vand! Eej, iskoldt var det ikke, men det var godt derhen af.. Vi var kun 3 vandfriske piger, - og jeg var den første i vandet, hvis nogle skulle være i tvivl :)
Efter meget kort tid i vandet og billedtagning sprang vi febrilske op af vandet, fik os tørret og tonsede ind i bussen igen.. Da vi kom hjem gjorde et varmt bad rigtig, rigtig godt..
.. Så gjaldt det shabbatsmåltidet. Den bestod af tomatsalat, kalkunbryst og pasta, - en af de bedre dage :) - Ikke at jeg klager over maden, men i dags kartoffelsuppe kunne jeg måske godt have undværet :)
Line starter med at tænde to lys, som står for at huske på og tage vare på.. - at vi skal huske shabbatten og holde den hellig.. Vi holder den dog ikke så hellig som mange ortodokse jøder, men vi gør et forsøg.
Bagefter var der lovsang, hvilket var rigtig godt.. Den sidste sang var min yndlingssang, ja, engang mine øjne skal og alle sang med af deres lungers fulde kraft.. En dejlig afslutning på en dejlig aften!
I dag har vi været til Gudstjeneste i Peniel-menigheden.. Det er svært at følge med i prædiken, da det foregår både på engelsk og hebraisk, dvs. man skal selv sætte et masse brudstykker sammen, - og det kræver hjernearbejde.. Til gengæld kan man få læst og understreget en masse gode vers :)
Vi nåede lige at blive kørt hjem af vores chauffør, Chaim og få lidt at spise, inden vi blev hentet af en taxi, der skulle køre os ned i byen.. Nede i byen blev vi hentet af vores buschauffør, Joseph.. Vi var af Joseph blevet inviteret med til en mindekamp i fodbold for hans afdøde bror, som døde for 5 år siden i en trafikulykke.. Da vi trådte ind i bussen blev vi mødt af tilråb og jubel fra hele Josephs familie!!! (omkring 40 personer.. De er arabere, DVS. de har mange børn :D ) Meget speciel oplevelse, - men de virkede da meget søde.. Kampen endte med at vi tabte til holdet fra den Kibbutz i sydenden af søen, som vi spillede mod.. Men det var hyggeligt, - og der var god kage.. Regnvejret ville vi nu gerne have været foruden :)
Vi sad og stenede lidt til kampen da Oddmar, Line, Tikva og Jonathan kom og satte lidt gang i gaden.. Line fortalte at Joseph, HELT FRIVILLIGT OG UDEN LØN, fragter os hver fredag på vores fredagstur.. Busselskabet, som han kører for, for selvfølgelig penge for brændstof, men Joseph får ingenting.. Han gør det ene og alene fordi han elsker det og kan lide at være sammen med "the new danish group", som vi bliver kaldt i Peniel menigheden.. Nu har vi brug for afslapning efter en ganske hård og lærerig dag..
God weekend til jer derhjemme.. (Vores weekend slutter i aften.. Vi har altid undervisning om søndagen..)
- Tascha på kirsebærvej 70, i rigmandskvarteret, Tiberias, ISRAEL.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar