Hej Allesammen!!
Det har regnet rigtig meget! Sydligere i landet er der mennesker der er døde i vandmasserne, og vi har fået at vide at det er blevet vist i nyhederne derhjemme.. Ved ikke hvor voldsomt det har lydt derhjemme, men jeg vil hvert fald lige sige, at her i Tiberias har vi det rigtig godt! Ingen skadede af vandet, - så skulle det da lige være, at vi synes det regner alt for meget.. Vi danskere vil meget hellere have sol!
Siden sidst har vi oplevet en del ..
Vi har haft præsten på besøg, - han skulle undervise os en hel formiddag.. Han fortalte om sit eget liv og vidnesbyrd, og det var utroligt spændende!
Onsdag havde vi Joffiaften.. Det var en aften Line og Oddmar (nu med øgenavnet Omar) havde planlagt.. Vi skulle lege nogle virkelig sjove lege, og vi hyggede os rigtig meget..
Torsdag havde vi fri hele eftermiddagen og aftenen.. Det var rigtig dejligt at have lidt fritid.. Gitte og jeg har snakket om, at vi gerne vil hækle lidt hernede, hvilket drev os på garnbutik-rov i Tiberias sammen med Maria. Vi tog Cherutten ned (en taxalignende bus) i byen.. Bilerne kører som de har lyst til, og det er måske nok en del af charmen, endog lidt skræmmende.. Den garnbutik Oddmar havde fortalt skulle ligge i centrum handlede kun med tråd og stof.. Vi kunne ikke finde en garnbutik, men vores tur var på ingen måde spildt.. Vi fik nemlig købt både jordbær og chokolade :) Tro mig, jordbærrene er VIRKELIG gode!!
Fredag er vores udentlige turdag! Den byder på bibelundervisning "on location"..
Igår skulle vi opleve Nazareth, hvilket vi gjorde i fantastisk vejr!
Det har regnet i 4 dage, men lige på voret turdag var vejret fantastisk! Ovenikøbet stod vi op til udsigten til et solbeskinnet og snedækket Hermonbjerg, som kun kan ses i meget klart vejr.. Jeg behøver vel ikk fortælle hvor flot det var? :)
Da vi kom hjem fra turen ku vi holde Shabbat og spise god mad :) Derefter ku vi synge god lovsang, høre Lines dejlige vidnesbyrd og spise god kage, - OG SALTFISK! (Man kommer virkelig til at savne Haribo hernede.. Der er ingenting der så meget som minder om lakrids.. Vingummi er vi heller ikke stødt på endnu.. Jeg modtager gerne med posten!! :D -Vi har faktisk overvejet at skrive et langt klage- og ynkebrev til Haribo, for at få dem til at få medlidenhed med os og sende noget slik herned.. )
Det var også igår vi skulle sige farvel til denne uges taler, Jørgen Bloch og hans kone Tove.. De har været super gode til at tilbringe deres fritid på skolen og hygge med os om aftenen og til måltiderne.. Der er kun tak tilbage til dem! Tak for super undervisning, nærvær, selskab, vingummi og saltfisk! :D Jørgen tager aldrig ned til discipelskolen uden slik.. En herlig mand!! :D
Idag er det lørdag, og dermed Gudstjeneste dagen.. Jeg er syg for 4. dag i træk, og vågnede med en overvældende hovedpine, så jeg sprang over i dag.. Resten af dagen står den vist bare på hygge og samvær :) - Dejligt!
Håber I har det godt derhjemme.. Kontakt mig over facebook, mail eller msn :)
God weekend til jer alle! Shabbat Shalom..
- Tascha
lørdag den 23. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar