torsdag den 25. februar 2010

Ballonglæde!!

Shalom!
Så er det vist tid til et lille blogindlæg, inden vi for alvor drager mod Jerusalem på lørdag..
I søndags havde vi de første timer med ugens undervisere, Ingolf Henoch Pedersen, rektor på menighedsfakultetet i Århus og Lars Hansen, 3. års studerende på samme fakultet.. Ugens tema har været retræte og kristent lederskab.. Efter frokost tog Gitte, Simon og jeg med Ingolf og Lars til Yehudiyya, hvor der er et naturreservat.. Vi vandrede mod en kløft og kom helt ned i bunden til et vandfald + HELE vejen op igen! Det skal lige nævnes, at der var rigtig langt op.. Forestil dig, at gå på meget høje trapper uafbrudt i 20 min, - så har du fornemmelsen af, hvor langt der var :) - Men alt kan reddes med en god is bagefter :)
Om aftenen havde vi underviserens aften med nadverfejring..
Mandag var vi igen på besøg hos institutionen, Mas.. Vi havde taget balloner med og Daniel havde kreeret et vendespil.. De var ovenud begejstret for begge dele! - Dog mest ballonerne :D Det er virkelig dejligt at se, hvor glade de bliver over en så simpel ting, som en ballon ..
Tirsdag var jeg alene i huset noget af eftermiddagen, da en del spillede fodbold og de andre var på indkøb.. Men det passede mig egentlig fint :)
Efter butikkerne igen var åbnet efter siesta, tog Jonas, Lars og jeg ned i byen for at købe garn og en vandpibe.. Garnbutikken var lukket, men Jonas fik købt en vandpibe hos de mest provokerende drengede sælgere i miles omkreds!!
Forresten fik jeg lige scoret en israelsk ekspedient i et supermarked, som sidste gang vi var der, var meget nærgående og spurgte om vi var danskere.. Denne gang ville han have at vi skulle give hånd til ham, og han tog min hånd og kyssede den.. Jeg var fuldstændig paralyseret, da jeg ikke lige havde regnet med det.. Vi skyndte os bare at købe de ting vi skulle have, og ilede ud af butikken, hvilket resulterede i, at han fulgte efter og sagde, at vi skulle komme igen en anden gang.. Hmm, det tror jeg så ikke lige han skal regne med :D
Onsdag havde vi lang undervisningsdag, hvor den amerikanske jøde, Dov, kom og underviste os om Islam.. Det var faktisk ret spændende.. Om aftenen så vi Fiddler on the roof, - en ret så langtrukket musical.. Opturen var, at Lars havde bagt pandekager :D
I dag har vi haft undervisning i formiddags og sagt farvel til ugens undervisere.. Imorgen står den på total rengøring, da huset bliver indtaget af seniorvolontørerne fra Jerusalem..
Lørdag bliver vi hentet af Josef kl 6 om morgenen, hvor vi kører til Masada og det døde hav, og derefter videre til Jerusalem sammen med Yad va lev-volontørerne, som vi skal bo sammen med i Joffihuset.. Det skal nok blive trængt, men hyggeligt.. Torsdag til lørdag skal vi på ørken-overlevelsestur, hvor vi skal have fundet den indre BS frem :) Men alt det, skal jeg selvfølgelig nok skrive om, når vi har oplevet hele herligheden..

- Tascha

lørdag den 20. februar 2010

Purim

Hej derhjemme..
Denne uges vejr har været præget af ren badeferie!! Det er simpelthen så lækkert at ligge på terrassen og fede den, hvilket der dog ikke har været ret meget tid til..
I mandags var vi selvfølgelig oppe på Mas, - vores institution uptown Tiberias..
Det var rigtig rigtig varmt.. Jeg stod og svedte som et svin (lyder voldsomt, men det er også bare noget man siger), mens vores venner deroppe uden problemer går rundt i fleece- og striktrøjer, - for dem er det stadig vinter..
Om aftenen skulle vi have fastelavnsfest til Tikvas og Jonathans (lederparrets børn) store fornøjelse. De har aldrig prøvet at holde fastelavn før. Normalt fejrer de Purim, hvilket er den jødiske udgave af fastelavn.. Til denne fest bliver man klædt ud som Esther, Mordokaj og Haman :) En fastelavnstønde er ikke til at opdrive i Israel, derfor måtte man opfinde mere alternative midler.. tønden bestod af en papkasse i en anden papkasse, en masse brun tape, slik og selvfølgelig katte.. Vi var alle blevet beordret at tegne en kat på "tønden" og selvfølgelig skulle vi være udklædt.. Det bedste jeg kunne komme på var at tage nattøj på, så det gjorde jeg :) Sovetryne-udklædningen er altid et hit!
Det var en rigtig hyggelig aften med både Oddmar og Line m. børn og Jesper og Susanne (ugens undervisere), som havde taget deres 3 drenge med..
Tirsdag havde vi om eftermiddagen bønnevandring m. Bill i kibbutzen Beit Keshet.. Det var en lidt speciel oplevelse, men også meget givende.. Vi skulle køre med Chaim (vores taxachauffør) derud.. Den israelske mentalitet gør, at de tit kommer for sent, hvilket også skete denne gang.. Hele 40 min faktisk .. Men det tager de nu ikke så tungt, - det er en del af kulturen.. Der er kun én ting vi som danskere med baggrund præget af stress og jag kan sige til det: " YALLA, YALLA!!!!"
Onsdag var det rumbo, Marias fødselsdag! Vi skulle vække hende med fødselsdagssang kl kvart i 7.. Om eftermiddagen havde Gitte og jeg planer om at bage kagemænd og lave pizza, - vi stod for aftensmaden.. Vi bagte en rigtig rigtig god kagemand til aftenkaffen, som blev pyntet med glasur, 21 lys og dansk slik.. - hvilket faldt i rigtig god jord :)Det gjorde pizzaerne forresten ogs.. Vi lavede ogs et flag af vandbakkelse, men vi havde ikke mere glasur til at pynte med.. Derfor fandt vi med Lines hjælp noget creme, vi kunne putte på.. Om aftenen da den skulle frådes (kun Gitte og jeg spiste af den) blev vi enige om, at den smagte af kødpølse.. (Oddmar mente den smagte af kartofler, - hvem sagde "dagens ret"-kage?) Forresten var den ret ulækker :)
Torsdag har vi normalt fri om eftermiddagen, bare ikke i denne uge.. Vi skulle op på den nye discipelskoles grund i Poriyya og plante træer til et læbælte.. Det tog nu ikke mange minutter, men det var varmt og et glas juice gjorde godt bagefter.. :)
Da vi kom hjem igen gik vi en lille tur for at lave noget.. Alle folk var væk.. Simon og jeg fandt senere en fredelig plads på tagterrassen, hvor vi i fred og ro kunne sidde og fråde matadormix uden at blive forstyrret :)
Om aftenen fik vi besøg af 50 LMH'ere, som er en uge i Israel.. Det var nu lige rart at få snakket med Karen Højlund igen, i andre rammer end vi er vant til :)
På fredagsturen var vi i seksdageskrigens fodspor.. Det var rigtig rigtig spændende!!
Vi startede ved Golani Lookout, hvor der var en syrisk opstilling under krigen i 1967.. Vi gik rundt i skyttegravene og bunkers og legede soldater..
Derefter kørte vi til en israelsk base under Yom Kippur krigen i 1973, hvor der stadig er tanks fra krigen.. Senere kørte vi til et udkigssted, hvor man havde udsyn til spøgelsesbyen Koneitra.. Byen har en meget speciel historie, og ingen har nu adgang til området.. Det er en såkaldt bufferzone/gråzone..
Vi kom tidlig hjem og havde hele eftermiddagen til at hækle i..
Efter aftensmad, lovsang og pandekager kunne vi gå i seng, hvilket denne nat var på terrassen (for Maria og jeg).. Der skulle jo lige prøves :) Det var på ingen måde koldt, men rigtig dejligt.. Det eneste der irriterede var en galende hane, brianbiler, gøende hunde og fightende katte.. Det hele resulterede i rigtig lidt søvn og at vi gik ind i seng kl 4 :)
I dag er det lørdag og dermed fridag!! Hvilket er ret tiltrængt!
Varme solskinshilsner
Tascha

søndag den 14. februar 2010

Optur!!

Hej derhjemme..
Håber I alle har det godt derhjemme og nyder jeres søndag :)
Den sidste uge har været en ret travl uge for mig..
I tirsdags havde vi undervisning stortset hele dagen.. - i hvert fald indtil kl 15:15.. Bill kom og underviste os i de sidste 2 timer over middag, - han er virkelig en rar mand at lytte til..
Det var mit madhold der skulle til gryderne, så derfor begyndte vi at lave mad lige efter undervisningen.. Man kom lige til at mangle en times afslapning .. Det gjorde det heller ikke bedre, at jeg imens vi lavede mad, blev gennemtæsket og mobbet af Simon og Gitte, som jeg er så heldig at være på madhold sammen med :) Opturen var hækleklub med Gitte og Magnus :D
Adskillige slag og blå mærker senere var aftensmaden dog serveringsklar..
I onsdags havde vi en ret tund formiddag med præsten, Daniel Yahav.. Den eneste umiddelbare optur, var højt solskin på terrassen :D
Om eftermiddagen havde vi igen undervisning.. Jeg havde hele dagen set frem til, at jeg skulle gå en lang tur i det dejlige vejr når vi fik fri, - det blev der imidlertidig ikke noget af.. Lige da underviseren havde givet os fri, kom Oddmar ind ad døren og spurgte mig om, hvad jeg skulle nu.. Jeg skulle jo i princippet ikke noget vigtigt, så han sagde at jeg skulle hjælpe ham med noget.. Han spurgte Gitte om det samme.. Da vi fandt ud af, hvad Oddmar skulle bruge os til, var vi helt oppe at køre af glæde og ekstase!! - Vi skulle nemlig ud at kigge på et nyt klaver til discipelskolen!! :D Det gamle havde en del tangenter, der ikke virker, så nu skulle det udskiftes.. Gitte og jeg skulle afprøve nogle for Oddmar.. Simon tog med og vi drog alle 4 mod down town Tiberias i Onslow (Onslow er navnet på deres bil)..
Vi havde ikke lige taget højde for, at de sikkert holdt Siesta, så derfor kom vi 20 min før de åbnede igen.. Oddmar blev nødt til at hente Jonathan, så vi blev læsset af med 200 shekel på lommen.. Vi kunne lige købe is og nødder og hygge lidt i byen, inden vi igen skulle mødes med Oddmar.. (Vi er blevet så tilvænnede til den israelske kultur, at vi er begyndt at lade være med at reagere, når folk dytter.. Det sker nemlig hele tiden!!)
Vi fik kigget på nogle klaverer, men fik ikke besluttet noget..
Om aftenen hyggede og hæklede vi i stuen.. (Det er den store beskæftigelse lige for tiden)
I torsdags havde vi fri hele eftermiddagen.. Mens alle andre spillede basket, hyggede jeg på den meget varme terrasse med Ann og Kristine.. Det er muligvis første gang i mit liv, jeg har haft følelsen af, at mit ansigt var ved at smelte.. Kristine og jeg turde ikke løbe dén risiko, så derfor måtte vi ned og købe en is.. - En virkelig god is :)
Om aftenen skulle vi have besøg af volontørerne fra Jerusalem.. Vi havde tænkt på, om vi ikke skulle lave en joke med dem.. Nogle havde fundet på, at alle pigerne skulle gå med tørklæde når de kom og drengene med kippa.. - Det gjorde vi så :D Vi havde haft meget sjovt med de tørklæder om eftermiddagen og det blev sjovere da de endelig kom.. Vi havde ventet på terrassen rigtig længe, for at byde dem velkommen med shofar.. (Et kohorns lignende instrument, som kan give en yderst irriterende lyd)
Nogle spurgte om hvorfor vi gik med tørklæde, og vi havde aftalt at vi ville svare, at det er for at ære, at vi er i det hellige land.. Nogle slugte den.. - men det var sjovt, og de syntes vist det var lidt mærkeligt vi gjorde det.. Om aftenen legede vi lege, for at komme tættere på hinanden, og da vi endelig kom i seng om aftenen var vi mega smadrede!!
Fredag stod jeg op kl 05:40, fordi mit hold skulle ordne frokosten.. Vi skulle på tur og derfor have madpakker med..
Udflugten startede ved Tabgha, hvor det allerede var varmt kl 08:30..
Derefter kørte vi videre til et naturreservat, hvor vi skulle gå i 1½ time for at komme hen til Cæsarea Filippi.. Området var meget meget flot! Ved Cæsarea Filippi holdt vi ispause og frokostpause.. Derefter kørte vi videre til Nimrod..
Planen var, at vi skulle op at lege i sne på Hermonbjerget.. Vi kunne ikke komme igennem betalingsanlægget uden at skulle spendere 2500 shekel, så vi vendte om og holdt ind ved vejen, hvor der var en lille smule sne.. Vi fik en lille kamp, og jeg fik sne af vores buschauffør, Josef.. Heldigvis tørrer man hurtigt når solen skinner :)
Vi holdt ind ved druserlandsbyen på bjerget, hvor der kunne købes pandekager.. Efter en rigtig, rigtig lang dag kørte vi hjem igen, og landede i Tiberias kl 16:30.. Efter et shabbatsmåltid holdt vi lovsangsaften og gik faktisk direkte i seng.. Vi var allesammen rigtig, rigtig trætte!!
Lørdag skulle vi på vandretur sammen med volontørerne.. Det var rigtig hyggeligt at vandre, men "stien" i den dal vi skulle vandre, var ret tilgroet og der var uanede mængder af både tidsler og brændenælder.. Aaavv på benene!! Solen skinnede fra en skyfri himmel, og jeg er blevet godt og grundigt rød i den ene side ..
Efter en eftermiddag på terrassen tog de hjem til Jerusalem, og vi havde huset for os selv.. Igen igår gik vi rigtig tidligt i seng :)
Imorges (søndag) vågnede jeg med rigtig ondt i hovedet og kvalme, så derfor gik jeg glip af undervisningen :) Jeg kan bare glæde mig over, at der er nogle andre søde mennesker, der tager sig lidt af én :) Daniel kom med mad, fordi jeg ikke havde været til morgenmad, og Jonas er også rigtig god til at komme og tjekke, hvordan det går :)
Her i eftermiddag er jeg blevet lidt bedre, så det er godt :) Hele formiddagen har der været larm i huset, fordi vores taler har 3 børn med.. Det er ikke helt optimalt når man har migræne-lignende hovedpine..
Ellers går det godt og vi nyder allesammen det rigtigt dejlige vejr!!
Håber ikke i forsvinder i snemasserne derhjemme.. :)
Glædelig fastelavn!! (Vi skal have fastelavnsfest imorgen!! :D )
- Tascha

mandag den 8. februar 2010

Hej allesammen..
Først vil jeg sige, at jeg føler med jer, der dagligt må kæmpe med snemasserne.. Nøøj, hvor er det synd!! :D
Hernede er det nu ikke ligefrem varmt, men dog ikke -12 grader.. Den ligger på ca. 15-18 grader, men om natten er det MEGET koldt.. Huset er på ingen måde isoleret, så med blæst over Tiberias, fiser det lige ind på vores værelse.. Dette resulterer i øm hals og temmelig meget hoste..
Sidste uge havde vi Benna Hørluck som underviser.. Hun havde taget sin mand, Niels med.. Tirsdag havde vi en dejlig frieftermiddag, hvor vi skulle på posthuset.. Vi havde fået 3 sedler om, at nogle pakker skulle afhentes og jeg håbede der var en til mig!! Vi var 5, der vandrede afsted mod toppen af bjerget, hvor posthuset selvfølgelig har valgt at ligge ;) vi havde ikke lige overvejet at de holder siesta, så derfor fandt vi et marked, hvor vi kunne købe nogle tørklæder.. (De koster kun 13 kr. pr. stk :) ) Vi kunne også lige nå ind i det store supermarked og købe noget chokolade, inden Simon og jeg slog os ned på en bænk og ventede den næste time på at posthuset skulle åbne,-mens vi spiste chokolade.. Vi var selvfølgelig for dovne til at gå hele vejen tilbage til Duvdevan :) Der var heldigvis hele 2 pakker til mig fra mor.. DEJLIGT :D Garn og slik er sagen.. Så nu er jeg begyndt at hækle et halstørklæde :)
Mit madhold havde tjansen til shabbats-måltidet i fredags, - hvilket inkluderer dessert ogs.. Vi skulle bage æbletærte, som sku bages i torsdags.. Både Enok og jeg er køkken-dummies.. Vi fik heldigvis hjælp af 2 gange Maria, som var barmhjertige .. Det endte med at blive en okay kage :)
Fredag skulle vi så på fredagstur.. Josef ville som surprise tage os med på en banan-fabrik.. Nej, mor.. Man laver ikke bananer på en fabrik, men de skal skæres af stilken og puttes i kasser.. DVS fabriksarbejde :D
Vi fik en masse bananer med hjem, - herligt, da frugt ikke er en del af vores madbudget.. Grøntsager derimod! Alle jer derhjemme, i behøver ikke spise auberginer.. Her på Duvdevan 70, spiser vi for mange flere end 14!!
Bagefter kørte vi til nogle bunkers, hvor vi fik indblik i den syriske side af de krige der har været.. Vi kørte ad hårnålesving til Golanhøjderne, hvor vi kom ned til Sussita, en ruinby.. Der var en meget flot udsigt, - dog ret koldt. Vi gik ned af bjerget, hvilket var en dejlig tur.. Dog lidt hårdt for knæene, pga. stigningen .(men det gik nedad..)
Vi endte ved En Gev, en kibbutz, som blev invaderet af os sidste fredagstur, hvor det var varmere og vi var istrængende..
Vi tog til Kursi, som er en naturpark.. Vi skulle spise madpakke dér, sammen med en masse vildkatte.. Det var vi ikke lige så vilde med, - så kan jeg altså bedre li vores egen kat derhjemme :)
I fredags havde vi så shabbatsmåltid, hvilket stod på burger.. Dejligt til afveksling fra diverse kogte grøntsager, som jeg er ved at have vænnet mig til at spise :D
I lørdags var vi til endnu en Gudstjeneste i Peniel menigheden, og denne gang var den noget længere end de normale 2½ timer.. Vi fik dog at vide at vi skulle gå ud til vores ventende Taxa, så det var vi ganske tilfredse med :D
Igår, søndag, havde nogle piger arrangeret picnic efter undervisningen om formiddagen.. De havde bagt pølsehorn, pizzasnegle og kage.. Dvs. en dag uden pitabrød, - det er virkelig noget man sætter pris på.. Vi legede teatersport.. Vi var delt op i 2 hold, og skulle så skiftes til at spille en scene.. Det andet hold skulle bestemme scenen.. Magnus skulle interviewe en kineser (mig) og Simon skulle agere tolk.. Anledningen skulle være, at Kina har fået den lille havfrue hentet fra Danmark.. Følgende replikker blev derefter udspillet:
Magnus: Hvorfor er De kommet her til Danmark?
Simon skulle oversætte, så det lød kinesisk..
Jeg prøvede at sige noget der skulle lyde kinesisk..
Simon oversatte til: "undskyld kan hun få spørgsmålet igen?"
Magnus spurgte igen, og Simon oversatte til kinesisk..
Jeg svarede på volapyk..
Simon oversatte:" Vi har nu fået den lille havfrue, så nu får I os!!"
Jeg var flad af grin :)
Igår aftes fik jeg også lige snakket med mor og far første gang siden jeg tog afsted, - det var nu meget rart :)

Derudover har jeg fået planlagt noget af min sommerferie, - hvilket jeg ogs glæder mig til bliver nærmere planlagt..

I dag skulle vi ud som mandagsvolontører.. Da Daniel og jeg kom op på vores institution blev vi mødt af krammere og tililende mennesker, som var glade for at se os igen.. Hvilken oplevelse! At være så heldig, at hjælpe et sted, hvor de er så taknemmelige for, at vi kommer og hygger os med dem.. Det er bare dejligt!!

På torsdag får vi besøg af Yad Va Lev-volontørerne fra Jerusalem, hvilket jeg tror bliver rigtig spændende :) - Men det fortæller jeg om næste gang..

Ellers har vi det rigtig godt hernede allesammen.. Vi er ved at kende hinanden godt, og det bliver bedre og bedre for hver dag :) Vi glæder os bare til vejret bliver varmere, så vi kan få røget noget vandpibe på terrassen :)
Håber I har det godt derhjemme! Og husk, at jeg altid bliver glad for et brev ;)

- Tascha