onsdag den 31. marts 2010

Pesach! (Påske)

Hej derhjemme..
Nu er det vist tid til et blogindlæg mere, så jeg ikke skal skrive for alt for mange dage, når vi kommer hjem fra Jerusalem, Sinai og Jordan :) Vi tager nemlig afsted imorgen :)

I lørdags havde vi bare en rigtig hyggelig dag.. Om eftermiddagen var der dømt brevskrivning! Ugens underviser, Peder Toft, og hans kone, Britta, kom og hilste på.. Om aftenen vandt jeg 2 spil backgammon, hvilket resulterer i, at jeg har vundet en is :) Mmm..
Senere spillede vi stikord, hvilket jeg aldrig har prøvet før.. Måske er det derfor, jeg var så dårlig til det :) Thomas og jeg tabte (vi rykkede kun 2 felter frem på pladen.. Men vi satsede på en top 3, hvilket vi også kom på.. (Vi var kun 3 hold, så der skulle være en rimelig chance for det))
Søndag var en ganske almindelig dag.. Jeg fik endelig besluttet mig for, at jeg ikke vil rejse med de andre til Egypten efter opholdet.. Jeg har i stedet valgt at tage hjem d. 10. maj, så måske ses vi i lufthavnen! :D
Mandag aften skulle vi fejre Seder, hvilket er påskemåltid.. Vi fik besøg af Anni og Flemming (dem, der tilser byggeriet af den nye skole) og Løsningboerne, Ruben og Maibrit, som er på ferie hernede.. Det var rigtig hyggeligt at få besøg af dem, og fejre påsken sammen med dem! Vi skulle spise bitre urter med saltvand, for at mindes jødernes bitre tårer i Egypten.. Vi fik rigtig, rigtig god mad, som var blevet tilberedt hele eftermiddagen! Det var meget specielt at skulle følge et program med bibellæsning og sange, brydning af brødet og vinskænkning, men det var sjovt at prøve og det var dejligt. Vi sad ved bordet i 2½ time og hyggede rigtig meget. (Ruben mente jeg sad ved børnebordet, men det var faktisk HAM, der gjorde det :) )
Igår var der rigtig, rigtig godt vejr, hvilket der næsten er hver dag.. Men igår var der lige isvejr, hvilket bragte Thomas, Morten, Maria, Simon, Gitte og jeg til tanken.. Hjemad skulle vi lige forbi russeren (slagter, hvor de så vidt jeg er orienteret har svinekød).. Den havde imidlertid lukket pga. pesach, så vi fandt en alternativ vej hjem, idet vi blev skræmt fra vid og sans af en lille arrig hund.. Den SÅ virkelig gal ud! Efter aftensmad (hvor Enok var køkkenchef) havde vi en hyggelig aften..
I dag har vi haft lang undervisningsdag.. Dov kom og underviste os i Islam, hvilket han er rigtig god til.. I middagspausen fandt vi ud af, at han har fødselsdag i dag, - derfor blev der lynhurtig hængt flag op, inden han kom op ad trappen.. Vi sang fødselsdagssang for ham.. Han sagde, at han kender den danske med instrumenterne, fordi hans 3 børn synger den.. Sjovt, at en amerikaner bosiddende i Israel kender vores fødselsdagssang :D
Efter undervisningen fik vi is, - et led i fejringen af Dov.. Forresten har jeg også fået en påske-pakke fra mor i dag (vi var 6, der fik pakke i dag!!!), hvilket gør det hele endnu bedre, oveni perfekt vejr og is :)
Imorgen tager vi til Jerusalem, for at fejre vores friweekend og den kristne påske.. Vi følger den danske kirkes program og skal bo på et hostel (hvor vi skal bo på taget??).. Søndag tager vi sammen med volontørerne, vores underviser, Ruben og Maibritt + flere på Sinai-Jordan tur, hvor vi rigtig skal nyde naturen og følge i Moses fodspor.. Men ALT det skriver jeg om næste gang!!
Glædelig pesach :)
- Tascha

lørdag den 27. marts 2010

Masada-musical og fatte-hat-indvielse..

Shalom!

I denne uge synes jeg, der har været rigtig meget tryk på programmet..
I søndags havde vi undervisning om formiddagen.. Lige efter middag skulle vi fluks afsted længere sydpå mod Masada, - men først med stop ved en kirke og i Jeriko.
Det var en kirke som ligger tæt ved Jordanfloden, hvor man mente Johannes Døberen havde sit virke. Vi kunne desværre ikke komme derned, da man skal bestille det noget tid i forvejen..
Planen var at vi skulle spise i Jeriko, som jo er en del af vestbredden, så man skal igennem check-point.. For at være på den sikre side, rullede Oddmar lige det israelske flag i bussen sammen, - bare for en sikkerheds skyld. Vi mødte en vagt/betjent/soldat, som syntes det var sjovt, at vi er danskere.. Hans mor er nemlig fra Danmark :)
Vi fik lov til at parkere midt i en rundkørsel (??), - Yossef må gøre et godt indtryk :) Der var en del betjente i byen.. én af dem valgte at stoppe trafikken, så vi kunne gå over vejen som en anden andeflok :) én anden stod længe og vogtede over vores bus da vi sad og spiste..
Vi fik pita (BIG SURPRISE) og grillkylling.. Ved ikke hvad der var, men en del havde dårlig mave da vi igen kom til Tiberias.. :)
Vi kørte videre mod Masada.. Men vi skulle ikke bare til Masada, - men om bagved Masada, hvilket resulterede i en KÆMPE omvej!!
Vi fór vild i Arad, og måtte spørge flere uskyldige motionister til råds.. Vi fandt endelig den ufattelig (hemmelige,) svingende og hoppende vej til Masada..
Musicalen begyndte først kl 20:30, og efter 4 timers buskørsel og ophold i Jeriko var jeg allerede godt smadret (Dét der med bus, er jo ikke lige mig)..
Musicalen var okay, lyden var ikke perfekt, - heller ikke sangene.. Men det var generelt okay.. De scener, der skulle forestille at foregå på toppen af Masada, var markeret ved, at der var lys og røg på toppen.. (Vi sad og kiggede på scenen, hvis baggrund var selveste Masada!!) Det så virkelig godt ud :) Musicalen var arrangeret af danskere og går til velgørenhed.. Det var lidt mærkeligt at høre så mange, der snakkede dansk.. (+ man kan ikke bare bagtale dem, som man er vant til at kunne gøre :D) Efter 1½ timers forestilling vendte vi snuden hjemad, efter at have snakket lidt med volontørerne fra Yerushalayim..
Vi skulle selvfølgelig tilbage ad samme vej.. Man kunne højst se 2-3 meter frem, fordi vejen var så svingende, hældende og bakket.. Da vi kom til Arad sagde Oddmar fulgte vi efter en bus, som så ud til at vide, hvordan man kom ud af byen.. Oddmar pegede på et skilt og sagde: "Yossef, there is a sign! That's the way out!" Yossef pegede på bussen foran og sagde:" Oddmar, I think HE is the way out!!" Haha..
Efter 4 timers buskørsel, face to face-oplevelser med en pose, hovedpine og hurtig, vanvittig kørsel på israelske, ujævne landeveje ramte vi Duvdevan 70 kl halv 3 om natten.. Og ja, så skulle der soves!
Mandag morgen var jeg ramt af efterskælv efter nattens strabadser og sindssyge buskørsel, så jeg valgte at blive i sengen.. Efterhånden som jeg fik det bedre stod jeg op.. Kl 17 sku vi ned til indvielse af et nyt volontørhus (?).. Vi fattede ingenting, andet end at de var glade for at se os, og de takkede os for vores arbejde..
Under den sidste tale begyndte folk bare at gå.. Tror der var 25-30 mennesker der gik, mens manden holdt tale.. Det kunne jeg altså ikke lige få mig selv til, - det var lidt for respektløst :) Maria og jeg blev spurgt om at holde et foredrag om sociale forhold i Danmark og sundhedssystemet.. No way!
I tirsdags fik vi den glædelige nyhed, at den ene byggetilladelse til grunden i Poriyya er kommet.. Det skulle fejres med foto-shooting på grunden og is og jordbær i Anni og Flemmings lejlighed.. Vi fik en masse informationer om grunden og husene af Flemming..
Om aftenen fik Jan Frost sin "underviserens aften".. Han skulle ikke slippe, selvom han havde håbet .. :D
Onsdag var en ganske almindelig dag, bortset fra at Dove ikke kunne komme og undervise os.. Så vi fik fri til middag :) Det resulterede i solbadning på tagterrassen og brevskrivning :) Mega hygge..
Torsdag havde vi frieftermiddag.. Vi skulle lige op på posthuset og sådan, men ellers var det bare totalt afslapning..
Om aftenen havde vi joffi-aften, hvor en bibelgruppe havde arrangeret hit med sangen.. Det var en super (Haha! Joffi betyder super) dejlig og sjov aften.. Det endte med en solosang, skrevet af Pink, sunget af mig.. Vi vandt ikke, men fik hentet de andre, som trak fra til sidst.. øv øv.. Men sådan går det jo!
Om natten skulle vi stille om til sommertid.. Man gør det natten til fredag hernede, da man ellers skulle gøre det på shabbatten.. Og at stille uret frem hernede, anses som værende arbejde.. (hvilket man jo ikke må på shabbatten)
Igår var vi så på fredagstur.. Vi startede i Gamla, som er Nord-israels masada.. Vi skulle gå ned af en skrænt og op igen til ruinerne.. Det var ret hårdt for mit knæ at springe fra sten til sten.. Vi skulle gå over til et udkigspunkt, for at se et vandfald.. Vi tog Tikva med, men hun kunne ikke gå selv.. (/gad ikke gå selv).. Så Daniel bar hende på skuldrene noget af vejen derover og jeg bar hende tilbage igen.. Det var ret hårdt, men vi overlevde.. Vi fik set en masse KÆMPE ørne, som fløj lige over vores hoveder.. Det var virkelig vildt!!
Derefter kørte vi videre til Arbel-bjerget, som ligger ret tæt på Tiberias..
Igår aftes havde vi Shabbatsmåltid.. Da vi har stillet om til sommertid er det lyst noget længere.. Så egentlig var shabbatten ikke indtrådt da vi spiste.. Jødiske familier spiser noget senere.. Men måske er vi bare lidt unormale :)
Derefter lovsangsaften og hygge :)
Jeg vil slutte for nu! Og ønske jer alle en god påske!

- Tascha

lørdag den 20. marts 2010

Hedebølge!

Hej Allesammen..
Jeg kom lige til at se, at sidst jeg har skrevet er d. 8. marts.. (undskyld far) :)
Tiden flyver bare afsted hernede, og der er efterhånden kun 1½ måned til vi skal hjemad..
Siden sidst har jeg været ret hårdt ramt af sygdom.. Jeg er dog ved at være helbredt, lige med undtagelse af mit højre øre.. Men når bare lungerne er sluppet fri for smerten, så er resten næsten lige meget :)
Dagene kører bare derudad, og hvis der ikke er sket noget vildt opsigtsvækkende eller revolutionerende, så lader jeg de dage ligge hengemt.. Jeg koncentrerer mig i stedet om de dage, hvor vi har lavet andet end undervisning :)
Torsdag d. 11. marts var VIRKELIG en lækker dag!! Der var 30 grader på tagterrassen, og man kunne bare sidde ude og nyde det hele.. Der var hedebølge sidste uge (ja, det er nu heller ikke ligefrem koldt nu!) så der var ret varmt.. Men min rumbo, Carina, havde fået tilsendt en rugbrødsblanding hjemmefra, hvilket kom os andre til gode :) Hun bagte nemlig det lækreste rugbrød, som vi andre kunne nyde godt af til frokost.. Rigtig, rigtig dejligt og det faldt i god jord.. Især hos mig.. (pita er godt, men kedeligt.. Vi spiser det jo til frokost hver dag, så det er måske ikke så sært)
Vi var inviteret over til Line og Oddmar at spise kl 18.. Vi havde fået at vide at vi skulle have israelsk nationalret.. NOT! Da vi kom derover blev vi mødt af duften af rugbrød (2 gange på én dag!!) og SVIN (!!) i alle afskygninger! Anni havde lavet leverpostej, der var rullepølse, spegepølse osv.. Det var virkelig virkelig en lækker middag!! I Line og Oddmars stue kunne man denne aften finde 14 lykkelige disciple :)
Fredag d. 12. var jeg alene i "the danish house" (det er dét de kalder os nede i byen.. Hvis man skal købe sandaler får man følgende spørgsmål: "You are from the Danish house, right?" Hvortil man kan svare: "yes, yes" og dermed få 10% rabat :b.. Meget meget snedigt.. ) De andre var på fredagstur, men jeg var for syg til at komme med.. Øv øv, men jeg nød nu også bare fridagen..
Søndag d. 14. stod den på undervisning.. Man er ved at vænne sig til at man skal i skole om søndagen, enddog det er lidt mærkeligt, da det ligger dybt i sindet at man skal have fri om søndagen :)Det var en ret varm dag, denne søndag, så Daniel og jeg skulle lige på tanken og have en is, efter at have planlagt programmet for mandagens besøg på Mas :)
Mandag d. 15. om aftenen, havde Jonas og jeg meldt os til at passe Tikva og Jonatan, da Oddmar havde inviteret Line ud på deres bryllupsdag :) Det gik nu fint nok, selvom Jonatan havde proppet sig fuld af slik, Tikva fik pludselig mavepine (måske for meget slik?) og der bare er krudt i de unger.. (Hvert fald lige indtil Tikva faldt omkuld på sofaen.. Jonatans tandbørste skulle med magt tvinges ind i hans mund, og Tikvas natbukser blev listet på hende mens hun sov.. Man kan vel nogle tricks, når man har små søskende ;)
Tirsdag d. 16. til torsdag d. 19. havde vi retræte, hvor computer, telefon og samtale (!!!!!) er forbudt.. Der skulle være fuldstændig stille i huset.. Egentlig havde jeg nok frygtet at det var værre end det var.. Jeg kunne nogenlunde holde mund, ovenikøbet uden brug af gaffa.. Det var næsten sværest at holde mund når man skulle vaske op! Det er VIRKELIG en udfordring af dimensioner.. Men med stilheden fik man god tid til at være stille og læse.. Rigtig dejligt..
Efter retrætens afslutning havde vi friweekend torsdag middag.. Programmet var bare reserveret til hygge, hygge og hygge :) Torsdag aften lavede Jonas rigtig god mad til os.. med sovs!!!! Vigtigt! (det får vi aldrig hernede.. Så mor, den dag jeg kommer hjem, er det mit ønske at få sovs :) ) Derefter så vi Du almægtige, Evan, som vi havde lånt af Line og Oddmar..
Fredag havde Morten, Maria og jeg aftalt at cykle rundt om Genesareth sø.. Turen er ca. 60 km :) Vi lejede nogle cykler, som egentlig var okay.. Eneste minus var den utroligt hårde sadel, som har givet lidt efter-rystelser (??).. Jeg har haft ondt bagi lige siden vi havde cyklet 10 km :) Men jeg fandt min egen smarte løsning.. (man kan sidde på sin trøje.. Det hjælper altså lidt) De sidste 10 km var dog ret ulidelige, da vi alle 3 havde ufatteligt ondt i røven.. Da vi var halvvejs på turen mødte vi Daniel og Enok, som gik rundt om søen.. (Jeg gentager: 60 km!!!) Vi har en rekordbog her i huset, og de ville forsøge at slå gå-rekorden, som var på 11 timer og 13 min.. Da vi mødte dem var Enok nærmest død, - han haltede og så i det hele taget ret syg ud.. Så vi havde ret ondt af ham.. Efter 4 timer og 43 min ankom vi igen til Tiberias, efter en rigtig hygge-tur.. Vi blev belønnede med en smoothie (tak, Morten).. Da vi kom til The Danish House slappede vi bare af og ømmede os, mens vi aftalte at vi ikke måtte ende med at være mere ynkelige end Daniel og Enok :) I skulle have set dem, da de kom hjem!! De haltede nærmest og kastede sig bare ned i en sofa! Det havde vist været ret hårdt for dem :) Men.. De havde slået rekorden med en hel time! De kom hjem efter at have gået i 10 timer og 15 min.. Virkelig flot!
Om aftenen havde jeg lige arrangeret lidt sang sammen med Gitte, for at bare lave et eller andet.. Det endte også med at blive ret godt.. Men jeg skulle nu bare tidligt i seng, - jeg var helt brugt..
Lørdag (igår) havde jeg ret meget rengøringsflip.. Vi skulle rydde op, for vi fik gæster om aftenen, og huset lignede efter friweekenden et bombet lokum.. Vi skulle have fjernet alt fra terrassen, hvilket mest var drengenes tøj.. Det valgte jeg så at lægge sammen for dem, fordi jeg ikke lige synes det var så smart bare at smide tørrestativerne i deres senge :) De blev også glade, altså drengene :)
Derefter forbarmede jeg mig over Enok (som næsten ikke kan gå), og tog hans rengøringsområde.. Men nu jeg var igang tog jeg lige Daniels og Mortens med i farten.. Så jeg fik gjort rent ;) (Jeg skal vist også i gang når jeg kommer hjem.. Sophie har vist HÆRGET (!!!) mit ellers pæne værelse!! :)
Kl 17 skulle vi holde surprise fødselsdag for Yossef.. Han havde sagt til Line og Oddmar at han kom og grillede for os, for at overraske os.. Men de havde sladret, så vi kunne overraske ham tilbage :) Der var blevet bagt en bus-chokolade-kage, som også havde farvet glasur, så det rent faktisk lignede hans bus :D Virkelig flot! Han spiller også fodbold, så derfor blev der også lavet en fodboldbane :)
Han kom med hele familien, og vi sad alle på tagterrassen og grillede :) Det var fantastisk mad de havde taget med.. (Der var også Zambusi, - arabisk og hjemmelavet.. Nøøøj, det var godt!! Det er noget andet end Super Brugsens)
Lige efter vi havde spist begyndte de at snakke om kage.. Deres kultur siger: "Æd og skrid!!", så det går bare stærkt.. Vi havde overhovedet ikke lyst til kage efter al den mad, men det bliver man nødt til at have, for ikke at være uhøflig.. :) Da de var gået rigtig, rigtig tidligt, holdt vi en fest på tagterrassen :)
Det var alt for nu.. Jeg lover dig, far, at jeg husker at skrive snart igen :D
So long!

mandag den 8. marts 2010

Jerusalems-uge

Så er det vist tid til at fortælle lidt om vores Jerusalems-uge.. vi boede ved Yad Va Lev- volontørerne i Joffi-huset i Talpiyot i Jerusalem.. Det var lidt trangt, da husets 9 beboere blev udvidet til 23.. Men heldigvis klarede vi det allesammen :) Men jeg vil starte et helt andet sted, nemlig lørdag d. 27. februar.. vi blev hentet af Josef kl kvart i 6, efter kun 4 timers søvn, og kørte mod Det Døde Hav, Masada og Ein Gedi.. Vi samlede volontørerne op på en tankstation, ikke langt fra det døde hav.. Vores planer blev ret spolerede, da vi kom til et checkpoint, hvor vi ikke måtte komme igennem, fordi der havde var så meget vand på vejen, som kom fra bjergene, at vejen var lukket.. Vi kørte tilbage mod Qumran på ødelagte og underminerede veje, hvor man fandt dødehavsrullerne.. Vi så nogle af hulerne og kørte efter lidt tid videre igen.. Josef havde fået at vide at vejen vi lige havde kørt på, var blevet lukket pga det var for farligt at køre der.. Godt vi kom sikkert frem :D Istedet for Masada kørte vi til Israelsmuseet i Jerusalem (det er nu ikke helt det samme :) ) Efter museet tog vi til Joffihuset og var om eftermiddagen.. Margit og jeg valgte at spille Backgammon (bedst ud af 11).. Jeg nægter at kommentere, hvordan det endte!! Om aftenen havde vi purims-fest, hvor vi fik fødselsdags-Dronning-Esther-kagekone.. Jonas havde fødselsdag, så det skulle fejres.. Ida læste Esthers bog højt og vi fik uddelt rasler som vi skulle larme med, når navnet "Haman" blev læst højt.. I starten fik man lidt af et chok når folk begyndte at råbe og skrige ! :D
Søndag tog vi på Yad Va Shem (Holocaust museet), hvor vi brugte et par timer på at se udstillingen.. Den er virkelig lavet godt!! Det regnede helt vildt, men alligevel valgte Morten, Maria og jeg at tage i den gamle by, for at udforske bazaren.. Vi blev mega våde!
Mandag tog vi på grav-tur.. Først i Hinnoms dal (dødens dal) og derefter i Kedrondalen (dommens dal).. Derefter tog vi i den gamle by og spiste madpakker.. Vi sad og betragtede alle de mennesker, der kom forbi.. Børn såvel som voksne var klædt ud til purim, - det er virkelig en oplevelse.. Efter madpakke tog vi i gravkirken og gravhaven.. Derefter gågaden, Ben Yehuda, hvor vi spiste lidt italiensk is og ellers bare hyggede rundt.. Vi skulle mødes med de andre disciple (på nær 4) og spise sammen, hvilket vi gjorde på et okay spisested.. Vi oplevede byens aftenliv, purims-fejring og kanonslag blandt alle de festende mennesker på gågaden.. Efter en dag med 16-18 km på gåben, var vi ret smadrede da vi kom hjem.. Med fødderne fulde af vabler kunne vi gå til køjs..
Tirdag stod den på Tempelpladsen.. Jeg havde lige glemt at få min bibel ud af tasken, så den tog de ved metaldetektorerne.. Jeg fik den heldigvis igen :) Derefter var vi nede ved sydmuren.. Derefter Davidsbyen, hvor vi skulle ned i Warrenshaft og Hezekiahs tunnel.. Hezekiahs tunnel (500 m lang) blev brugt, når Jerusalem var under belejring, for man kunne få vand fra kilden i tunnelen.. De fik ikke drukket alt vandet da de brugte den, hvilket resulterede i at vi blev våde til underbukserne af iskoldt vand.. (Kommer selvfølgelig an på, hvor høj man er) Eftermiddagen blev brugt på afslapning og at handle til ørkenturen..
Om aftenen havde vi besøg af Kristeligt dagblads Mellemøsten-korrespondent, Allan Sørensen, som havde rigtig meget spændende at fortælle..
Vi blev hentet i Taxier, fordi vi kl 22:40 skulle igennem Vestmurstunnellen, som er dér, hvor det gamle tempel er..
Onsdag skulle vi på Oliebjerget og se Fadervor-kirken, Tårekirken, Getsemane have og All Nations church.. Det blæste en halv pelikan fra vest.. Senere så vi Kong Salomos stenbrud, som er en kæmpe hule inde under den gamle by.. Det er her, der er blevet hugget sten ud til de store bygninger..
Herefter tog nogle af disciplene til Bethlehem med bus, hvor vi hurtigt fandt en taxa til fødselskirken.. Vi besøgte en træbutik, hvor de bød os på the og arabisk kaffe..
Da vi skulle hjem tog vi en bus.. Der var så ingen der havde fortalt os, at kun israelske statsborgere kunne komme igennem checkpoint, så vi skulle sammen med 2 tyskere til at finde en bus tilbage.. Da vi havde gået langt fandt vi endelig et nyt checkpoint, hvor kun biler kunne komme igennem.. Så gik vi endnu længere og fandt det checkpoint vi skulle igennem.. Efter lang tid i kø fandt vi en bus tilbage og kom endelig tilbage til Joffihuset.. Puha!
Om aftenen havde vi lovsangs- og hyggeaften.. Endelig kom jeg i seng, - jeg havde det bare rigtig dårligt med snot og hoste..
ØRKENTUR!
torsdag begyndte vi vores ørkentur.. vi startede med at kravle i huler (eller nogle gjorde.. Jeg får lidt for meget klaus.. Vi havde fået at vide at det var ca 1/3 af Hezekiahs tunnel.. Nej tak..)
Derefter kørte vi til naturparken, En Avedat, hvor vi spiste vores medbragte pitabrød.. Vi kørte videre mod Makhtesh Ramon, hvor vi skulle sove og gå en tur.. Det er et kæmpe krater, som man ikke rigtig ved, hvorfor er der.. Måske er det bundproppen fra syndfloden, eller en meteor fra rummet.. Ingen ved det, - alle taler om det :D Om natten var der ret koldt, men egentlig sov jeg okay.. Man vågner bar og skal tisse, og man magter ikke at skulle finde et sted.. Der er jo ingen toiletter.. Om morgenen kl 6 gik jeg og 2 andre piger op på bjerget og så solopgangen. Vi skulle ogs lige ind i en hule og kigge efter dødehavsruller.. Der var dog ingen ;)
Fredag gik meget af dagen med at vente, da jeg ikke lige kunne vandre alt det, der skulle vandres.. Jeg havde rigtig ondt i lungerne.. Derfor kørte nogle af os hen til en fabrik, og fik fyldt vanddunkene op.. Om natten skulle vi sove i melørkenen.. Aftenen brugte vi på hygge og historier.. Der var masser af myg og andre lækre sager, men jeg sov så godt som aldrig før.. Det var virkelig dejligt!! :D Vi er nu kommet hjem med tøj der lugter af bål og med spor af, at man ikke er i tvivl om, at det har været i melørkenen :)
Lørdag vågnede vi tidligt, - det var varmt.. Vi tog hen og så en stenstøtte, Lot's hustru, som står på et bjerg af 98% salt.. Vi tog til En Boqeq og badede i det døde hav, hvilket er en vildt sjov fornemmelse, når man kan sidde i vandet og ikke få benene ned igen.. Vi tog bagefter til Masada, hvor jeg tvang mig selv til at gå op, på trods af sygdom.. Det var godt nok hårdt at kæmpe sig op af 700 trappetrin (350 m).. Bagefter tog vi til Ein Gedi, hvor nogle badede, - andre spiste is.. (mig)
Bagefter kørte vi til Jerusalem, hvor vi spiste aftensmad og pakkede bilerne om.. 8 af os skulle køre med Oddmar til Tiberias, 6 skulle med bussen.. Jeg var så heldig at køre de 2 1/4 time med Oddmar.. Jeg skulle lige på hovedet i seng, - jeg havde det rigtig dårligt..
Søndag valgte jeg at ligge mig syg.. Både Line og Ida havde beordret mig til at tage til læge, hvilket jeg så måtte gøre.. Oddmar tog heldigvis med.. Lægen gav mig øredråber og sagde, at jeg har betændelse i bronkierne.. Så nu er jeg på penicillin og håber på snarlig fremgang..
Jeg fattede ingenting.. Lægen snakkede en blanding af russisk, hebraisk og engelsk, så Oddmar måtte oversætte alt.. Vi oplevede, at patienter ingen tålmodighed har.. De braser bare ind til lægen, og står og tripper ved lægesekretæren for at komme til.. De nøjes faktisk ikke bare med at trippe, de står faktisk og brokker sig..
I dag har jeg endnu en sygedag, men håber på at være frisk imorgen..
Det var vist alt for nu.. Håber ikke I kløjes fuldstændig i læsningen :D
- Tascha