onsdag den 31. marts 2010

Pesach! (Påske)

Hej derhjemme..
Nu er det vist tid til et blogindlæg mere, så jeg ikke skal skrive for alt for mange dage, når vi kommer hjem fra Jerusalem, Sinai og Jordan :) Vi tager nemlig afsted imorgen :)

I lørdags havde vi bare en rigtig hyggelig dag.. Om eftermiddagen var der dømt brevskrivning! Ugens underviser, Peder Toft, og hans kone, Britta, kom og hilste på.. Om aftenen vandt jeg 2 spil backgammon, hvilket resulterer i, at jeg har vundet en is :) Mmm..
Senere spillede vi stikord, hvilket jeg aldrig har prøvet før.. Måske er det derfor, jeg var så dårlig til det :) Thomas og jeg tabte (vi rykkede kun 2 felter frem på pladen.. Men vi satsede på en top 3, hvilket vi også kom på.. (Vi var kun 3 hold, så der skulle være en rimelig chance for det))
Søndag var en ganske almindelig dag.. Jeg fik endelig besluttet mig for, at jeg ikke vil rejse med de andre til Egypten efter opholdet.. Jeg har i stedet valgt at tage hjem d. 10. maj, så måske ses vi i lufthavnen! :D
Mandag aften skulle vi fejre Seder, hvilket er påskemåltid.. Vi fik besøg af Anni og Flemming (dem, der tilser byggeriet af den nye skole) og Løsningboerne, Ruben og Maibrit, som er på ferie hernede.. Det var rigtig hyggeligt at få besøg af dem, og fejre påsken sammen med dem! Vi skulle spise bitre urter med saltvand, for at mindes jødernes bitre tårer i Egypten.. Vi fik rigtig, rigtig god mad, som var blevet tilberedt hele eftermiddagen! Det var meget specielt at skulle følge et program med bibellæsning og sange, brydning af brødet og vinskænkning, men det var sjovt at prøve og det var dejligt. Vi sad ved bordet i 2½ time og hyggede rigtig meget. (Ruben mente jeg sad ved børnebordet, men det var faktisk HAM, der gjorde det :) )
Igår var der rigtig, rigtig godt vejr, hvilket der næsten er hver dag.. Men igår var der lige isvejr, hvilket bragte Thomas, Morten, Maria, Simon, Gitte og jeg til tanken.. Hjemad skulle vi lige forbi russeren (slagter, hvor de så vidt jeg er orienteret har svinekød).. Den havde imidlertid lukket pga. pesach, så vi fandt en alternativ vej hjem, idet vi blev skræmt fra vid og sans af en lille arrig hund.. Den SÅ virkelig gal ud! Efter aftensmad (hvor Enok var køkkenchef) havde vi en hyggelig aften..
I dag har vi haft lang undervisningsdag.. Dov kom og underviste os i Islam, hvilket han er rigtig god til.. I middagspausen fandt vi ud af, at han har fødselsdag i dag, - derfor blev der lynhurtig hængt flag op, inden han kom op ad trappen.. Vi sang fødselsdagssang for ham.. Han sagde, at han kender den danske med instrumenterne, fordi hans 3 børn synger den.. Sjovt, at en amerikaner bosiddende i Israel kender vores fødselsdagssang :D
Efter undervisningen fik vi is, - et led i fejringen af Dov.. Forresten har jeg også fået en påske-pakke fra mor i dag (vi var 6, der fik pakke i dag!!!), hvilket gør det hele endnu bedre, oveni perfekt vejr og is :)
Imorgen tager vi til Jerusalem, for at fejre vores friweekend og den kristne påske.. Vi følger den danske kirkes program og skal bo på et hostel (hvor vi skal bo på taget??).. Søndag tager vi sammen med volontørerne, vores underviser, Ruben og Maibritt + flere på Sinai-Jordan tur, hvor vi rigtig skal nyde naturen og følge i Moses fodspor.. Men ALT det skriver jeg om næste gang!!
Glædelig pesach :)
- Tascha

1 kommentar:

  1. Skønt at komme hjem og læse om dine oplevelser igen, det er virkelig spændende. Jeg glæder mig utroligt til du er helt hjemme og i god behold.
    Far

    SvarSlet