torsdag den 29. april 2010

Afsked, klipning og tøsehyggeaften..

Hej alle..

Nu ser det endelig ud til, at askeskyerne er ved at slippe sit tag, så nu er det ikke helt så spændende mere ;)
I fredags (d.23) var jeg igen i byen med Maria.. Vi nåede jo slet ikke alt det vi skulle nå, da vi dagen før var i byen :) Vi havde fri hele dagen, da fredagsturen jo var blevet afholdt nogle dage før.. Om aftenen skulle vi fejre Jonathans 3års fødselsdag, hvilket var rigtig, rigtig hyggeligt :) Senere havde vi en rigtig dejlig lovsangsaften, arrangeret af Simon Og Gitte.. For en gangs skyld blev vi længe oppe, hvilket var rigtig hyggeligt.. Det var dog knapt så hyggeligt, da grunden til vi i dagens anledning var natteravne var, at vi skulle tage afsked med Ann, som skulle til sin lillesøsters konfirmation om søndagen.. Ved at sige farvel til en af de andre, indså jeg virkelig, at det er ved at lakke mod enden.. Det er mærkeligt, - at man efter 4 mdr. i et totalt fremmed land, snart skal hjem til lille (kolde) Danmark igen.. Nu hvor man endelig har vænnet sig til det chlorholdige vand, temperamentsfulde og konstant dyttende bilister, at man fatter hat når folk snakker, at man ikke kan læse vejskiltene, storke-flokke der flyver forbi på deres vej nordpå og at det noget varmere klima!
Lørdagen stod mest på afslapning, hvilket lørdagen jo generelt gør hernede.. Lørdagen/fredag aften betyder Shabbat, hvor jøderne slipper ALT hvad de har gang i.. Mange må ikke køre bil og der er generelt en masse forbud på shabbatten.. (nogle må ikke engang tænde lyset, da det anses som værende arbejde..) Vi er dog lidt mere løsslupne, lige på dette punkt.. Gudstjeneste i Peniel-menigheden er dog et fast punkt på programmet.. Jeg fungerer lidt som en frisør på dette hold.. Det er meget hyggeligt :) I lørdags fik jeg klippet både Maria og Daniel.. Det er dog ikke de eneste, der har fået en tur med saksen.. Udover de to er også Carina, Jonas, Magnus og Ann blevet ofre for mine klippefærdigheder, som til tider halter.. Men de spørger jo selv :b
Lørdag fik vi også vores nye underviser herned, Børge Haahr Andersen, som er rektor på Dansk Bibelinstitut i København..
Søndag vi jeg lige snakket med familien, men blev dog hurtigt afbrudt af utålmodige sportsmennesker, som ville have mig med ud at spille ultimate.. Jeg måtte overgive mig, men nogen gevinst for holdet kan man nok ikke lige sige jeg var.. :) Mit hold endte dog på mirakuløs vis med at vinde..
Mandag var en rigtig god dag.. Jeg fik både brev fra Anne og pakke fra mor.. Derudover besøgte vi daginstitutionen for 2. sidste gang.. Sidste gang er på mandag, og det bliver altså nok lidt mærkeligt.. Man kan mærke, hvor glade de er når vi kommer.. Når vi kommer gående, står de og vinker og ser helt ivrige ud.. Faktisk er de begyndt at holde mig i hånden, hvilket man kun kan synes er lidt sødt :)
Tirsdagen bød på undervisning og et spil 10000, hvilket er blevet det nye hit..
Onsdag havde vi undervisning med 3 forskellige mænd.. De 2 første timer havde vi Børge, de næste to havde vi Bill og de sidste havde vi Benjamin.. De er alle 3 super kompetente undervisere.. Vi har en konkurrence mod voluntørerne fra Joffihuset i Jerusalem om, hvem der laver den bedste film.. Den skal fremvises til Ordet og Israels joffistævne i Fjellerup til sommer, i anledningen af 25-års jubilæum.. Vi har nu interviewet både Bill og Benjamin om, hvad ordet Joffi betyder for dem.. (Joffi betyder super) Jeg er overbevist om, at det bliver en super god film :) Glæd jer til at se den!!!
I aftes havde vi så tøsehyggeaften med Line her på skolen, mens drengene spiste kød hos Oddmar.. Vi hyggede rigtig meget, og havde stor glæde af at være her på skolen.. Vi fik god mad og snakkede hele aftenen.. Vi lavede også lige en guirlande af drengenes sko og hængte den udenfor, hvilket var det første de så, da de kom hjem.. :) Det var ikke hos alle det faldt i super god jord :)
Det må vist være alt for denne gang.. Med udsigten til at skulle hjem om 11 dage, vil jeg ønske jer alle en god Store Bededag! (som jeg overhovedet ikke har tænkt på at det er imorgen, før jeg så det i min kalender i dag.. Man kan ikke følge med i de danske helligdage, når man er i udlandet :b)

- Tascha

Ingen kommentarer:

Send en kommentar