Jerusalem + mareridtsdag!

Go daw alle jer derhjemme!
Nu må det vist være tid igen.. (Det er rigtig, rigtig langt! Så ingen klager fra min side, hvis du giver op med læsningen halvvejs ;) )
I torsdags (d. 1. april) fik vi friweekend.. Efter formiddagens undervisning gik turen med offentlig transport til Jerusalem.. Det tog 2½ time, - men det virker som kortere tid, når man sidder ved siden af Thomas, der kan underholde én.. (vi måtte bagefter modtage klager over en for højlydt grinen) Da vi kom til Jerusalem omkring kl 17:30, fandt vi da også nemt vores hostel.. (Da jeg var i Jerusalem med 10. klasse, boede jeg lige overfor, så jeg vidste, hvor det var :) ) Vi gik mod Damascus-gate for at finde noget morgenmad, - hvilket da også gik fint :) Efter en andagt og en øredøvende brølen fra brøletårnene (sandsynligvis noget arabisk, fremsagt af en muslim med mange mavesmerter (efter lyden at dømme)) kunne vi gå til ro på taget af hostellet, da det var det eneste sted, der var plads.. Det var lidt en speciel oplevelse, at skulle sove på taget, - men det var også sjovt at prøve.. I hvert fald kunne man vågne hver morgen med fantastisk udsigt over hele den gamle by og solopgang over oliebjerget.. :)
Langfredag vågnede vi rigtig rigtig tidligt.. - pga. brøletårnene kl 04:40 og kirkeklokkerne, der ringede lidt senere.. Når man sover på taget (lige i højtaler-højde) kan man næsten ikke undgå at vågne af den ultra høje lyd.. Efter lidt mere søvn skulle vi op og have morgenmad.. Vi skulle skiftes MEGET til, da køkkenet kun rummede 4 skeer.. Derfor var det lidt en sport at skulle skovle/kaste sin morgenmad ned i løgnhalsen..
kl 07:30 skulle vi afsted mod Løveporten igennem det arabiske kvarter.. Vi skulle på Via Dolorosa-vandring (den vej, Jesus gik med korset) med den danske kirke i Jerusalem.. Vi skulle stoppe ved alle stationerne på vandringen, - men der var sindsygt mange mennesker.. Selvfølgelig fordi der kommer rigtig mange kristne til Jerusalem, - og de er allesammen interesseret i at gå Via Dolorosa langfredag.. Mange mennesker går rundt og tramper folk ned med deres store metal/træ-kors på ryggen.. Lise, den danske præstefrue gik senere i den gamle by med sine børn.. Pludselig blev de hevet ind i en forretning med klapvogn og det hele, fordi nogle kom trampende med et stort kors.. Det var virkelig skræmmende at opleve.. På Via Dolorosa kunne man hverken komme frem eller tilbage, - kun med en vis portion af tålmodighed.. Efter vandringen holdt vi Gudstjeneste i Redeemer church, st. Johns Chapel.. Derefter tulrede Simon, Gitte, Jonas og jeg rundt i bazaren, hvor vi spiste shawarma :) Lidt afslapningen på hostellet skulle også til inden vi kl 19:30 skulle afsted mod den arabiske busstation, for at komme hjem til den danske præst. Der gik ikke flere busser, men med lidt overtalelse fik vi en buschauffør til at køre os derop for 100 shekel.. Det kunne vi godt lige leve med, - og vi skulle jo bare slippe for at gå en time.. Det var en rigtig hyggelig aften i præstelejligheden, sammen med andre rare mennesker.. Vi fik spillet Bezzerwizzer (Daniel og jeg vandt.. YEAH!!) og spist noget rigtig god kage :)
Lørdag tog nogle i kirke, mens Simon, Gitte, Jonas og jeg blev på hostellet og brugte dagen på afslapning.. Der var optog lige nede på vores gade, så det larmede med trommespil og hujen, men det var også ret charmerende.. Vi var næsten spærret inde, fordi gaderne var spærret af.. Der var politi og militær overalt og 5000 mennesker henne ved gravkirken.. Det skulle vi ikke lige nyde noget af, så derfor var vi kun kort nede i gaderne :)
Senere mødtes vi med de andre og gik afsted mod Ben Yehuda, for at spise.. Vi fandt et sted, der hedder meat-burger, hvor man kan få burgere med både bacon (SVIN!!) og ost! Den smagte så mega, mega godt :D Om natten var det UMULIGT at sove, fordi kirkeklokkerne bimlede og bamlede hele natten! Det var en øredøvende larm, hvilket rigtig kan høres fra taget.. (Jeg blev selvfølgelig mere og mere irriteret :))
Søndag skulle vi op kl halv 5, - hvilket er lig med tortur.. Vi skulle gå op på oliebjerget (og tro mig, det er mega stejlt!!) for at mødes med de andre danskere ved Augusta Victoria, for at se solopgangen påskemorgen.. Vi holdt andagt og sang, hvorefter vi spiste morgenmad.. Det var en rigtig, rigtig god oplevelse!! Derefter kunne vi lige nå hen på citadellet, inden vi skulle til gudstjeneste i Gravhaven kl 11.. Det var VIRKELIG en dejlig gudstjeneste, hvor Jørgen Bloch prædikede.. Vi sang de dejlige påskesalmer, - og det blev endelig muligt at finde påskeglæden midt i Jerusalems menneskemylder..
Vi gik ud i byen og fandt lidt med (Petit Danone, for vores vedkommende) og skyndte os hen for at hente vores bagage.. Vi hastede mod Jaffa-gate for at tage en araber-bus ud til Joffi-huset. Vejene var bare spærret, så da halvdelen af flokken var kommet med en bus, kunne resten stå og blomstre på gaden.. Efter lang tids venten kom "den forkerte bus" forbi.. Han holdt ind, men det var jo ikke det rigtige nr. bussen havde.. Buschaufføren ville køre os til døren for 10 shekel hver (15 kr.).. Han var bare som sendt fra himlen, når man står og har travlt, og der ikke kommer busser/biler/cykler eller noget som helst forbi.. ALT var spærret af..
Vi mødtes med de andre i Joffi huset.. Endelig kunne vi komme afsted mod Egypten! Vi havde kørt en time da vores bus gik i stykker.. (Heldigvis gik den i stykker ved en tankstation, hvor de havde gode is).. De fik ringet efter en ny, så vi kunne komme videre.. Der skete så bare det, at vi aldrig kom ind i den nye bus.. Da den kom hen til os lækkede den olie, og kunne ikke køre mere.. Derfor ringede de efter en ny bus.. 3 gang er jo lykkens gang.. Efter sikkert 1½-2 timers venten kom vi endelig videre!! Vi spiste aftensmad (pastasalat, lavet af Ruben og Maibrit) midt ude i ingenmandsland, - men det gjorde nu godt med lidt mad.. Jeg begyndte at føle mig syg, og da vi endelig ankom til Eilat om aftenen havde jeg det rigtig, rigtig dårligt.. Vi blev indkvarteret på "the shelter", hvor vi kunne sove og komme i bad.. Jeg sov som en sten!
Mandag morgen skulle vi tidligt op og hentes af taxaer, som skulle køre os til Taba, - grænsen til Egypten.. Det gik forholdsvis smertefrit, - bortset fra, at jeg stadig var dårlig.. I Taba blev vi hentet af beduiner, som skulle køre os til Sinai-bjerget, -2½ timers kørsel.. Der er fantastisk flot i Egypten! Og husene ved det Røde Hav er ligesom man har forestillet sig dem :) Vi kom endelig til Sinai-bjerget, hvor vi fik lidt at spise.. Vi skulle gå op af bjerget i 2½-3 timer.. Nogle red på kameler, - men jeg valgte nu at gå.. Beduinen, Mussa, bar min taske, da jeg var for syg til at kunne bære den selv.. Jeg kunne gå 10 meter, hvorefter jeg kunne smide mig ned på den første og bedste sten og hvile i 2 min og gå 10 meter igen (På den måde, ville det tage ret lang tid).. Jeg havde feber, kvalme og diarre.. Ikke så lækkert.. Da jeg var halvvejs blev der ringet efter en kamel, der kunne hente mig.. Det gik lidt hurtigere på kamelen, - selvom den brokkede sig ret meget :) Da vi kom op til de andre, kunne vi gå videre op af de 700 trappetrin.. - Hvilket om muligt var endnu værre end resten af bjerget!! Da jeg endelig fik mig kæmpet op, var det tid til at se solnedgang. Jeg fik dog ikke set ret meget, da jeg havde smidt mig på en bænk, og lånt et tæppe af beduinerne.. Om aftenen havde vi hygge i kiosk nr. 5 (kioskerne på toppen har baglokaler der kan rumme ufatteligt mange mennesker).. Jeg fik lov til at sove derinde, mens de andre skulle sove udenfor.. Mussa pakkede mig ind i tæpper.. Om natten spurgte han om jeg var okay.. Han sagde, at han ikke sov, fordi han holdt øje med de andre, der sov udenfor :)
Tirsdag morgen skulle vi se solopgangen.. Den eneste grund til, at jeg så noget af den, var fordi jeg var ude at kaste op.. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.. (Det var en rigtig flot solopgang!!) :D
Vi skulle gå ned af bjerget og ned til Skt. Katharina klosteret, som indeholder den tornebusk, som Moses så brænde på toppen af Sinai.. Vi havde shorts på, så vi måtte ikke komme ind, - hvilket nok også var godt det samme :) Beduinerne hentede os og kørte os til Fox Camp, hvor vores bagage var.. Vi skulle videre ud i ørkenen, men jeg valgte at tage hjem sammen med Mathias fra Jerusalem.. Vi blev kørt til Taba, hvor jeg kun fik 1 måneds visum.. Så i teorien skal jeg være ude af Israel d. 6. maj.. Da vi kom til busstationen i Eilat, lød en form for alarm fra en politibil.. Mathias fornemmede, at noget var galt, og fik at vide af en forbipasserende, at vi skulle ud af stationen, pga. en mistænkelig pakke.. Så havde vi lige tid til at købe vand o.l.. Det var rigtig, rigtig tæt på, at vi ikke kom med bussen, fordi man skulle have købt en billet i billetsalget.. Men vi kom med, - dog fik vi kun gulvplads i 4½ time, - men vi kom til Jerusalem.. Der gik ingen busser mod Tiberias, - så derfor overnattede jeg i Joffi-huset.. Næste dag tog jeg (selv!!) indtil central busstation (jeg måtte lige spørge en sød dame om, hvor jeg skulle af bybussen), og kom med bussen til Tiberias.. Efter 3 kvarterers ventetid i Jerusalem og 2½ time i bus, kunne jeg endelig sige: "hjem, kære hjem!".. Oddmar var på skolen da jeg kom, så jeg var ikke helt alene.. Igår aftes havde jeg besøg af Line, hvilket var rigtig hyggeligt.. Nu bruger jeg min energi på at blive helt rask (influenza i ørkenen er altså bare ikke lige toppen af poppen!!).. Jeg er helt alene i huset og nåede aldrig at opleve Jordan, men det må så blive en anden gang :) Det må vist være alt for denne gang (jeg har vist også brugt 3-4 timer på at skrive nu).. Håber I ikke er helt grønne i hovederne og har firkantede øjne, jer, der læser helt til enden :)
- Tascha