Sygdom, sygdom, sygdom..

Hej allesammen..
Sidste torsdag og fredag (d. 8. og 9.) havde jeg lige et par sygedage, hvor jeg ingenting lavede.. Jeg var alene og det begyndte efterhånden at blive ret kedeligt.. Jeg begyndte næsten at tælle timer ned til, at de andre kom hjem :)
Fredag fejrede jeg shabbat hos Line og Oddmar, sammen med to piger fra E09 og den nye underviser, Nils Andersen og hans kone, Elisa. Det var rigtig hyggeligt :)
Lørdag skulle vi efter planen afsted mod Jeriko, hvor de andre skulle hentes kl 14. Kl 10 kom Line med fuld fart ind af hoveddøren, fordi planen var blevet ændret, - vi skulle allerede afsted kl 11:15! - Og vi havde lige 40 sandwiches, der skulle smøres ;) Med de 2 pigers hjælp nåede vi det hele og kom afsted mod Jeriko..
Yossef skulle igennem et check for at hente dem, hvor vi ikke måtte komme med.. Men vi stod og ventede sammen med Israelske soldater, som gav os vand (altså at drikke!!).. Da vi så de andre blev alle rigtig glade.. Det var SKØNT at se dem igen! Vi gjorde et lille stop ved et udkigspunkt over Jeriko, hvor Ida gav den sidste undervisning.. Ellers skulle vi bare afsted mod Jerusalem, hvor alle undtaget os disciple skulle læsses af.. Der blev brugt lidt tid på afsked med nye og gamle bekendte.. Derefter gik turen mod Tiberias.. Jeg blev selvfølgelig køresyg, - og skulle lige på hovedet i seng..
Søndag vågnede jeg til den samme tid som jeg plejer.. Jeg gik ned og spiste morgenmad, og kunne ikke forstå, hvorfor de andre ikke kom og spiste også. Efter noget tid gik det op for mig, at undervisningen var blevet udskudt 2 timer pga. turen.. Så jeg fik ellers lige lidt ekstra morgentid (ingen stress der).. Resten af dagen forløb ganske planmæssigt..
I mandags skulle vi igen, efter 3 ugers pause, op på vores daginstitution.. Der var en af de handicappede, der kyssede mig på kinden.. Det var lidt en speciel oplevelse, - men sikkert en sød tanke :)
Tirsdag havde vi lang undervisningsdag, hvor Benjamin fik nogle timer over middag.. Det var en overvejende lang dag, - men vi er allesammen overlevet den sag.. (måske fordi vi fik glæden af at se Magnus klædt ud som ægte jøde :) )
Igår havde vi præsten, Daniel i de første 4 timer.. Det var en ret lang formiddag, - men det var også lidt spændende :) Man skal bare koncentrere sig ekstra meget når det er engelsk .. Igår aftes skulle der have været joffi-aften, men det er blevet rykket til næste onsdag.. Det betød en friaften, hvilket var ret tiltrængt.. (Simon havde bagt nogle VIRKELIG gode kanelsnegle..:) )
I dag skulle jeg lige en tur forbi lægen, fordi jeg de sidste 4 dage har haft ondt i kæben.. (ja, mor, den er god nok!! Kan du huske sidste gang?) Smerterne var i nat så uudholdelige, at jeg vågnede kl halv 3, og kunne ikke sove igen.. Oddmar og jeg tog en cherut derned og kom i kø.. Vi var de første der kom, for vores læge kom først kl 11.. Der er ingen form for køkultur, når man venter ved lægen, - ingen nr. orden eller rækkefølge.. Og de er bare så ligeglade! Jeg kom først, og i Danmark var jeg også kommet først ind.. Men næh nej, her i landet skal man virkelig tale for sin syge moster og argumentere for, hvorfor man skal ind først.. De gamle damer, der kommer haltende ind i lokalet og ser rigtig ynkelige ud, kan ellers få deres bagdele op af stolene, når døren ind til lægen bliver åbnet.. Det er næsten en oplevelse værd ;) Line var kommet i stedet for Oddmar, og hun havde en kontakt, der sad og ventede :) Da hun kom ind kom vi bare med, selvom jeg slet ikke kendte hende :) Men det var fint.. Vi havde ventet i en time og vi var nogle af de første, der kom ind :) Ganske udemærket.. Men i hvert fald fik jeg penicillin mod betændelse i venstre side af ansigtet.. Så nu håber jeg bare det hjælper..
Der er efterhånden kun 25 dage, til jeg kommer hjem.. Jeg er begyndt at savne det danske folk lidt, sammen med flæskesteg og min cykel :) Men Israel er nu bare dejligt, og jeg kommer helt sikkert til at savne disciplene, det lækre vejr, varmen og udsigten :) Men den tid, den sorg :)
- Det må vist være nok herfra :)
(skal hilse fra Simon)