torsdag den 25. februar 2010

Ballonglæde!!

Shalom!
Så er det vist tid til et lille blogindlæg, inden vi for alvor drager mod Jerusalem på lørdag..
I søndags havde vi de første timer med ugens undervisere, Ingolf Henoch Pedersen, rektor på menighedsfakultetet i Århus og Lars Hansen, 3. års studerende på samme fakultet.. Ugens tema har været retræte og kristent lederskab.. Efter frokost tog Gitte, Simon og jeg med Ingolf og Lars til Yehudiyya, hvor der er et naturreservat.. Vi vandrede mod en kløft og kom helt ned i bunden til et vandfald + HELE vejen op igen! Det skal lige nævnes, at der var rigtig langt op.. Forestil dig, at gå på meget høje trapper uafbrudt i 20 min, - så har du fornemmelsen af, hvor langt der var :) - Men alt kan reddes med en god is bagefter :)
Om aftenen havde vi underviserens aften med nadverfejring..
Mandag var vi igen på besøg hos institutionen, Mas.. Vi havde taget balloner med og Daniel havde kreeret et vendespil.. De var ovenud begejstret for begge dele! - Dog mest ballonerne :D Det er virkelig dejligt at se, hvor glade de bliver over en så simpel ting, som en ballon ..
Tirsdag var jeg alene i huset noget af eftermiddagen, da en del spillede fodbold og de andre var på indkøb.. Men det passede mig egentlig fint :)
Efter butikkerne igen var åbnet efter siesta, tog Jonas, Lars og jeg ned i byen for at købe garn og en vandpibe.. Garnbutikken var lukket, men Jonas fik købt en vandpibe hos de mest provokerende drengede sælgere i miles omkreds!!
Forresten fik jeg lige scoret en israelsk ekspedient i et supermarked, som sidste gang vi var der, var meget nærgående og spurgte om vi var danskere.. Denne gang ville han have at vi skulle give hånd til ham, og han tog min hånd og kyssede den.. Jeg var fuldstændig paralyseret, da jeg ikke lige havde regnet med det.. Vi skyndte os bare at købe de ting vi skulle have, og ilede ud af butikken, hvilket resulterede i, at han fulgte efter og sagde, at vi skulle komme igen en anden gang.. Hmm, det tror jeg så ikke lige han skal regne med :D
Onsdag havde vi lang undervisningsdag, hvor den amerikanske jøde, Dov, kom og underviste os om Islam.. Det var faktisk ret spændende.. Om aftenen så vi Fiddler on the roof, - en ret så langtrukket musical.. Opturen var, at Lars havde bagt pandekager :D
I dag har vi haft undervisning i formiddags og sagt farvel til ugens undervisere.. Imorgen står den på total rengøring, da huset bliver indtaget af seniorvolontørerne fra Jerusalem..
Lørdag bliver vi hentet af Josef kl 6 om morgenen, hvor vi kører til Masada og det døde hav, og derefter videre til Jerusalem sammen med Yad va lev-volontørerne, som vi skal bo sammen med i Joffihuset.. Det skal nok blive trængt, men hyggeligt.. Torsdag til lørdag skal vi på ørken-overlevelsestur, hvor vi skal have fundet den indre BS frem :) Men alt det, skal jeg selvfølgelig nok skrive om, når vi har oplevet hele herligheden..

- Tascha

Ingen kommentarer:

Send en kommentar