Erevtov!(godaften)
Siden sidst har vi oplevet lidt af hvert ;)
Søndag havde vi selvfølgelig undervisning om formiddagen ligesom vi altid har :)
Søndag er kødløs dag, hvilket byder på ret spændende og grænseoverskridende madopskrifter.. Det lyder altid mega ulækkert, men det ender med at blive ret godt alligevel :D Vi er ret gode til at gå tidligt i seng.. Dvs. alle undtaget mig.. Mit søvnbehov er ikke så voldsomt stort, så det ender med at jeg sidder alene oppe og hygger.. Det nyder jeg også..
Mandag skulle vi for første gang få alvorligt brug for vores kreative evner..
Daniel og jeg skulle op på den daginstitution for udviklingshæmmede, hvor vi skal være mandagsvolontørere.. Vi havde selvfølgelig forberedt nogle aktiviteter.. En mand, Israel, skulle oversætte fra engelsk til Hebraisk, hvilket han ikke mestrede ret godt, - i hvert fald blev de lege vi havde planlagt ændret drastisk når først Israel havde forklaret det for de udviklingshæmmede.. Desuden kan de ikke ret meget.. Selv dødbold er for kompliceret for dem. Så det endte med at vi stod og skød bolde i kasser, hvilket de synes er vældig skægt. De er mellem 20 og 70 år, og det er altså noget af en aldersforskel. De er lidt ligesom børn, - de skal hele tiden aktiveres, hvilket vil sige at en leg kan bruges i omkring 7 min, så skal man finde på noget nyt.. Stav til udfordring af dimensioner.. Vi kan jo heller ikke snakke med dem, hvilket ikke gør det ret meget nemmere. Men heldigvis forstår de fagter og de få hebraiske gloser vi har lært af Line :) Til slut ville vi lægge puslespil med dem, - det forstod de ! De har slet ingen fornemmelse af, at de brikker de sætter sammen slet ikke passer sammen, - men når bare de hygger sig :) Vi havde et Byggemand Bob puslespil med, hvilket resulterede i, at jeg sad og sang Byggemand Bob-sangen på dansk for dem, hvilket de syntes var topklasse underholdning.. De kunne den nemlig på hebraisk!! Vi er optimistiske omkring arbejdet, på trods af sprog- og forklarings vanskeligheder.
Tirsdag havde vi en dejlig frieftermiddag, hvor vi gik en tur på i supermarkedet. Den ligger oppe af bjerget og tro mig, - DET GÅR BARE OPAD :D Man kan mærke sine muskler i benene når man er kommet frem :) Om aftenen havde vi bedegrupper for første gang, - en god oplevelse, som der nok skal komme noget godt ud af..
Onsdag har vi lang undervisningsdag, - helt indtil kl 15:15.. Vi blev undervist af ugens underviser, Torben i de to første timer, hvorefter vi skulle have undervisning af Bill, som er en lokal underviser.. Han havde imidlertid glemt at han skulle komme, så derfor havde vi lige 2 fritimer inden frokost.. I dag har været en særdeles flot dag, så derfor kunne vi sidde i T-shirts på terrassen og læse i højt solskin.. Det var virkelig lækkert! Har hørt der er -12 grader derhjemme.. Det har jeg kun én ting at sige til, og det er: "MUAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHA!!!!"
Om eftermiddagen fik vi besøg af Ben, som er amerikaner, messiansk jøde og en del af Peniel menigheden, som vi kommer i hver lørdag.. Han fortalte os om jødiske traditioner, kalenderen osv.. Hvilket er virkelig mærkeligt! Men nu har vi fundet ud af, hvorfor Shabbatten starter fredag aften.. Efter den jødiske kalender starter den nye dag nemlig, når solen går ned.. Dvs. at lørdag indtræder når solen går ned fredag aften.. En ægte AHA-oplevelse..
Her til aften har vi haft besøg af Arieh, som kom til Israel i 1947 og har boet i Kibbutz lige siden.. Han taler godt engelsk, men det var ikke alt vi forstod.. Så derfor er der lidt huller.. Men ellers var det en ganske spændende historie..
De sidste par dage har jeg været fri for hovedpine.. Grunden er nok, at jeg nu ligger med hovedet i den modsatte ende i sengen end jeg ellers gjorde.. Vi har nemlig opdaget en fugtskade lige i det hjørne, som jeg har mit hoved 30 cm fra.. Så nu har vi vist fundet frem til HOVEDPINE-kilden.. Vi skal dog ikke klage.. Vores er en typisk vinterskade, som man ser overalt.. Der er jo ingen isolering, så når det regner meget vil der komme fugt.. Drengenes værelse derimod er FULD af fugtskade, hvilket umuligt kan være ret sundt..
Man må undres, når man ser et rum hernede i huset.. Stikkontakter sidder midt i lokalet og de er placeret så ustrategisk at det næsten gør ondt i hjertet.. Men det må man nok lære at leve med :D Men det hænder at man ikke kan finde kontakten til et rum.. (+ stikkontakterne til værelserne sidder ude på gangen)..
Vi har et sikkerhedsrum, som vi skal ned i, hvis luftalarmen går igang.. Der er en lang mørk gang indtil rummet, og man skal helt ned for enden af den mørke gang, før man kan tænde lyset i gangen.. Og nej, det giver slet ingen mening :D
Nå, det må være alt for denne gang.. By the way, så har jeg det godt!! :)
Lailatov! :D (godnat)
onsdag den 27. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Det lyder da som om det går godt dernede:)
SvarSlet- Men det var vel også det I havde håbet på :)
Jeg gad virkelig godt at sidde dernede i varmen sammen med jer:)
- Men jeg må nøjes med kulden :(
Ha' det godt!
Vi ses bare lige pludselig! :D
- Knus.. <3